PATIENTFORENINGEN FERTILITET OG TAB

I august 2023 trådte jeg ind i Patientforeningen Fertilitet og Tab.

Målet er, at vi i fællesskab kan sætte fokus på dette vigtige område, som ufrivillig barnløshed og gentagne aborter er, og dermed hjælpe endnu flere som er berørte af barnløshed, og som oplever at miste. Fælles har vi den vision, at ingen skal være alene hverken før, under eller efter.

Som medlem kan du få professionel rådgivning og vejledning inden for en lang række områder hos mine dygtige kolleger og jeg. Her tilbydes du terapeutisk rådgivning indenfor fertilitetsbehandling, graviditetstab,  æg- og sæddonation, sundhed mm. Alle rådgivere har selv erfaring med fertilitetsbehandling og/eller graviditetstab. Som noget nyt kan du bevilges 4 samtaler enten som par eller individuelt, med samme rådgiver. Bevillingen sker efter en konkret vurdering.

Fra 01.06.24 tilbyder jeg ud over online samtaler ligeledes fysiske samtaler i min klinik, der ligger i Vejle midtby.

Derudover varetager jeg online og fysiske netværksmøder for Foreningen. Følg med her på hjemmesiden eller på instagram, når datoerne frigives.

Som medlem tilbydes du udover ubegrænset telefonisk rådgivning, netværksmøder, kurser mm. Derudover modtager du medlemsbladet Kimen, samt opnår rabatter på behandlinger, samtaler mm.

Du får endvidere 20% på din første samtale hos mig, hvis du er medlem hos Patientforeningen Fertilitet og Tab, og ikke bevilges et forløb.

Ønsker du at læse mere om Patientforeningen Fertilitet og Tab så klik her.