Sekundær infertilitet

Ønsket om et barn mere

Du har allerede et barn – og det er du dybt taknemmelig for. Men indeni dig lever også en længsel. Et hul. En drøm, der endnu ikke er blevet opfyldt.

Og måske mærker du skam over, at det ikke “burde” føles sådan. Et stille håb om at mærke graviditeten igen. At holde endnu et barn i dine arme. At give dit barn en søskende.

Måske havde du forestillet dig en større familie. Måske føler du dig alene, fordi ingen taler om sekundær infertilitet.

Måske troede du, at det ville være lettere anden gang.

Men nu står du her – med et hjerte, der både er fyldt og samtidig mangler noget.

Sekundær infertilitet er en sorg, der ofte ikke bliver forstået. For du har jo allerede et barn – hvad mere kan man ønske sig?

Men ønsket om et barn mere gør ikke kærligheden til det første barn mindre. Det gør bare længslen efter det næste større.

Du oplever måske:

  • Følelsen af skyld over at længes efter mere
  • Kommentarer som: “I skal da bare være glade for det, I har”
  • At dine følelser bliver affejet eller overset
  • At din sorg føles forkert – eller usynlig

Måske påvirker det dit parforhold. Den ene vil forsøge igen, den anden har måske mistet modet. Eller I står sammen i det, men ved ikke, hvor længe I kan blive ved.

Måske mærker du sorgen vokse, hver gang du ser dit barn lege alene. Eller når du pakker babytøjet væk, som du havde håbet at bruge igen.

Her kan jeg hjælpe

  • Hos mig får du et trygt rum til at sætte ord på det, der er svært at sige højt.
  • Anerkendelse af dine følelser – uden sammenligninger eller fordømmelse. 
  • Redskaber til at stå i den dobbelte virkelighed af glæde og sorg.
  • Til at håndtere dine følelser, og dit livsvilkår, så du nemmere kan være mor for det barn du allerede har, mens du kæmper for at udvide jeres familie. 
Book en session